VISION
Hos Københavns Badeklub er vores vision at skabe et stærkt, inkluderende fællesskab omkring vinterbadning og sauna. Vi ønsker, at vores medlemmer ikke blot får adgang til en service, men bliver en aktiv del af et fællesskab, hvor man kan finde ro, samhørighed og styrke.
Det er ikke bare et sted, man bruger – det er et sted, man er med til at forme og udvikle. Vores sauna er et fristed, hvor vi sammen kan udfordre os selv, finde afslapning og lade op til hverdagen.
VORES forening i udvikling
Der er allerede stor interesse for klubben, og vi har en lang medlemsliste samt en venteliste. Alle er velkomne i vores fællesskab, og vi arbejder konstant på at skabe et inspirerende og hyggeligt miljø, hvor alle føler sig hjemme. Du kan følge med i vores aktiviteter og opdateringer via vores Facebook-grupper Kbhbadeklub Fisketorvet, Kbhbadeklub Islands Brygge, og på vores hjemmeside.
Badezonerne er offentligt tilgængelig, mens saunaen kun er for medlemmer og betalende gæster. For at sikre den bedst mulige oplevelse for alle, skal man booke tid på forhånd, hvis man ønsker at bruge saunaen på gæstedage.
Kom og vær en del af Københavns Badeklub – vi glæder os til at byde dig velkommen og til at dele denne unikke oplevelse sammen!